Skip to main content
Næstekærlighed Fredericia Logo

❤️ Næstekærlighed er ikke kun et ord, for os er det handling ❤️

❤️ Næstekærlighed er ikke kun et ord,
for os er det handling ❤️

Næstekærlighed Fredericia er et lille, lokalt fællesskab drevet af kvinder med hjertet på rette sted og med et stærkt ønske om at gøre en forskel for mennesker i Fredericia og omegn. 


Vi hjælper, hvor vi kan, når vi kan, og med det vi har. 

Mest af alt og lige nu handler det om overskudsmad, men lige så meget handler det også om nærvær, varme og at blive mødt som menneske.


Vi tror på, at tillid og omsorg er det vi kommer længst med.


Vi uddeler overskudsmad til mennesker, der har brug for næstekærlighed – uanset årsag. 

Nogle har det svært for en tid, andre i længere perioder. Det er ikke vores opgave at vurdere – kun at række hånden frem.

Næstekærlighed er:

  • et smil i en svær tid
  • en pose mad og et venligt ord
  • mennesker der står sammen og hjælper hinanden med at nå vores mål: At kunne hjælpe flest muligt

I vores Facebook-gruppe deler vi information om uddelinger, frivilligt arbejde og små glimt fra hverdagen. Her er plads til varme, respekt og ordentlighed – og vi passer på hinanden.  

Næstekærlighed handler om det enkle og det ægte.
Om at se hinanden.
Og om at give videre, når man kan.
Velkommen i fællesskabet.
> 0

kilo Mad delt ud

Bliv en del af vores fællesskab

Sammen kan vi gøre en forskel.

Udsagn

"Tak for initiativet og jeres varme hjerter. Det er så meget værdsat."

- Kim Poulsen

"Tak for jeres næstekærlighed."

- Susan Lund

"Tak for jer 3 skønne kvinder og rigtig glædelig jul og godt nytår."

- Kalle Christiensen

Ofte stillede spørgsmål

Næstekærlighed Fredericia er et lokalt foreningsfællesskab drevet af kvinder, der arbejder for at hjælpe mennesker i behov for støtte og omsorg. Vi uddeler overskudsmad og tilbyder et venligt smil i svære tider.

Hvis du har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder overskudsmad og støtte uden at vurdere årsagen til din situation.

For at modtage mad skal du være medlem. Det koster 10 kr. om året.

Vi kører ikke ud med mad. I stedet afhenter vi selv maden, sorterer den og uddeler den fra vores lokaler to gange om ugen i én time ad gangen. Her laver vi flotte kasser, fyldt med mad der er alt for godt til at blive smidt ud.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du finder os, samt vores kontaktoplysninger nederst på siden.

Vi søger altid engagerede frivillige! Hvis du ønsker at hjælpe os i vores mission, kan du tilmelde dig som frivillig gennem Facebook eller ved at kontakte os direkte på mail som du kan finde i bunden af siden.

Du kan støtte os ved at blive frivillig eller ved at dele budskabet om vores arbejde. Du kan også donere via MobilePay nederst på siden. Enhver form for hjælp er højt værdsat!
Vi samarbejder med flere lokale dagligvarebutikker, som yder en stor hjælp. Vores frivillige afhenter mad fra disse butikker efter aftale.